Publisert

Skabt til gode gerninger Så hils glad og forventningsfuldt på den der spændende person i spejlet: Her ser jeg et nyskabt og nyfødt menneske – et værk af Gud. Et skaberværk med et formål.


Ca leselengde:
6 min

Tekst: Leif Andersen



For hans værk er vi, skabt i Kristus Jesus til gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i. Ef 2,10

Dette er et af de mest løfterige vers i det Nye Testamente. Samtidig er det et af de mest udfordrende! Og lige dét lægger man måske ikke mærke til i første hug.

Jeg har hørt flere dejlige vidnesbyrd om ”gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i”. Det har næsten altid handlet om tilfælde af underfuld ledelse: Man har oplevet, hvordan tilsyneladende tilfældige hændelser på en underfuld møde fletter sig sammen til en mirakuløs førelse. Og man forstår, at man nu går ad veje, Gud har lagt til rette for en. Veje, som man aldrig selv havde fundet frem til. Veje til medmennesker i nød, måske veje til livsvalg af stor betydning.

Og det er fint; jeg glæder mig altid over den slags gode vidnesbyrd. Det er så opmuntrende at høre, hvordan Gud leder usynligt, men alligevel mærkbart. Mine forældre oplevede flere tilfælde, hvor de skulle springe ud på et ret dybt vand i deres liv, men hvor Gud bekræftede den vej, der var lagt til rette for dem.

Andre kan rent ud sagt godt blive lidt misundelige på den slags vidnesbyrd.  De hører måske, hvordan Gud i andres liv ”åbner et vindue, hvor han lukkede en dør” og den slags. Men selv har de måske tværtimod oplevet, hvordan tilfældige hændelser på lignende måde havde flettet sig sammen til noget, der netop lignede underfuld førelse – men som så ender i lukkede døre hele horisonten rundt! Og man sidder bagefter og undrer sig: Var det så alligevel bare tilfældigheder? Gik vi fejl et sted bagude? Eller har Gud omhyggeligt ledet os ad tilrettelagte stier, blot for at lade os ende i en håbløs situation og tage noget fra os?

Gælder Guds løfter om ledelse i gode gerninger så ikke os?

Her er det, jeg så må tilstå, at jeg tror, dette kendte bibelord først og fremmest handler om noget helt andet!

Vejen hen til gode gerninger, vejen hen til vores næste.

Underfuld førelse og ledelse er en stor gave, som nogle oplever oftere end andre. Men de gode gerninger, som Gud forud har lagt til rette for os at vandre i, er ikke en særlig gave, som nogle oplever mere end andre! Det er en fælles overskrift over enhver kristens liv: Der er i Skriften lagt en helt tydelig vej for os alle at vandre i: vejen hen til gode gerninger, vejen hen til vores næste.

Her er der nemlig tale om konkrete formaninger til et konkret hverdagsliv, hvor jeg egentlig ikke behøver anden ledelse og førelse end Bjergprædikenen! – dette er, hvad Gud har lagt til rette for mig: at jeg skal elske min fjende. At jeg skal gøre godt mod dem, der har gjort ondt mod mig. At jeg skal ofre og give med et glad sind.

Dette er de gode gerninger, Gud forud lagde til rette for os! Anden ledelse behøver jeg for så vidt ikke; jeg har allerede rigeligt op at gøre med dét …

Hvis Gud så oveni beriger mig med underfuld førelse og ledelse, så siger jeg tak til.

Gud har ”skabt dig” til et formål

Gud har ”skabt dig” til et formål, siger Paulus. Og her tænker han ikke på skabelsen af dig som menneske: den skabelse, du har tilfælles med alle mennesker på kloden, kristne som ikke-kristne. Her taler han udtrykkeligt om nyskabelsen i Kristus Jesus: den nye skabelse, som Gud føder os til ved vand og Ånd.

Da jeg var ung, var det meget kontroversielt, at man skulle kunne glæde sig over at være skabt som et værdifuldt og skønt menneske! De fleste tænkte stadigvæk, at den slags selvglæde var jo farlig; for det gik måske ud over syndserkendelsen og ydmygheden; og folk kunne jo tro, de var noget osv.

I dag er det heldigvis blevet anerkendt blandt de fleste kristne, at Bibelen ikke opfordrer os til at foragte os selv, men at vi kan se på os selv i spejlet, forsøge at se os selv med Skaberens blik: Dette er et elsket, værdifuldt menneske, skabt i Guds billede. Javist, det er også et faldent, syndigt menneske; men det ændrer ikke ved min værdi, min gudsbilledlighed. Jeg er ikke en tilfældig gevækst på udviklingstræet, men skabt med et formål.

Et nyskabt menneske!

Tilsvarende kan vi faktisk nu som kristne se os selv i spejlet, forsøge at se os selv med Frelserens blik: Dette er et nyskabt menneske! Jeg er genfødt med et formål: Hans værk er jeg! Skabt i Kristus Jesus til gode gerninger! Der er en vej lagt ud foran mig; en tydelig vej hen til ensomme, grædende, bange medmennesker.

Anden mirakuløs vejledning behøver jeg faktisk ikke. Når jeg læser Bjergprædikenen igennem, så popper der måske små billeder op for mit indre øje: Det er jo også rigtigt; hvordan mon det går ham? Hvordan mon hun har det? Sidst jeg så ham, virkede han trist. Det sidste, jeg hørte om hende, var, at hun var sygemeldt.

Jeg behøver ikke engang vente på, at der popper små billeder op for mit indre øje. Jeg kan gå min bedeliste igennem. Jeg kan gå mine Facebook-venner igennem: Her er mine forud tilrettelagte gerninger. Her er den vej, jeg skal vandre den næste tid.

Når man læser Bjergprædikenen (eller for så vidt så mange andre tekster), kan der også poppe helt andre små billeder op: Hvor har han såret mig! Hvorfor blev der så koldt mellem hende og mig? Vi kom ikke godt fra den sidste mailveksling. Skulle jeg prøve at række hånden ud? Give vores relation en chance mere? Tale godt om den, der talte ondt om mig? Give en kop kaffe i stedet for at cykle mere rundt i de forbistrede mails?

Her er de gerninger, vi skal vandre i! Det er, hvad vi er skabt til. Og det er egentlig meget mere mirakuløst end underfuld ledelse. Det er liv af døde! Det er kærlighedens mirakel: at vi som egoistiske syndere alligevel begynder at bære over med hinanden. At vi rækker ud til folk, der har såret os. At vi lægger nag og sårethed bag os.

Et skaberværk med et formål.

Så hils glad og forventningsfuldt på den der spændende person i spejlet: Her ser jeg et nyskabt og nyfødt menneske – et værk af Gud. Et skaberværk med et formål. Det gamle er forbi; se, noget nyt er blevet til. Sat på en stenet, mudret, forvirrende vej: vejen hen til andre spændende personer, der har brug for min gode gerning.

De sidder og venter på dig. De glæder sig til at se dig. Du kan blive en unik, personlig hilsen fra Gud til dem. Du kan blive et svar på deres bønner til Gud.

 


 

Relatert



Støtt foross.no
Ca leselengde
6 min
Ressurstype

  Bibelutleggelse

Skrifthenvisning

  Efeserbrevet  2: 10

Forfatter
forfatter_fotoSkrevet av: Leif Andersen.
  Leif er gift med Elonora. Han er teolog og ansatt som reiseprest i Dansk Indremisjon og som lektor på Det danske Menighetsfakultet.
   Ressurser av Leif Andersen
Vil du støtte foross.no?

  Du kan gi via kredittkort

  Du kan benytte Støtt foross via Vipps! med Vipps-nummer: 70979

  Mer info og andre alternativ finnes på siden STØTT OSS.