Om din barndoms tro kan vende tilbage? Både ja og nej. Du kan helt sikkert begynde at tro igen! – men det er slet ikke sikkert, at det bliver din barndoms måde at tro på.
Vel kan det forekomme, at mennesker, der har mistet deres barnetro, igen finder tilbage til den enkle, umiddelbare barnetro. Men jeg vil tro, det må være sjældent. Det, der oftest sker, er: Man finder en ny, mere kæmpende, men også mere holdbar måde at tro på.
For de skuffelser, der måske gjorde, at man kom bort fra den enkle barnetro, vil man stadig huske; og de vil stadig gøre det svært. Men så opdager man, at denne glade enkelhed slet ikke er nødvendig for at kunne tro på Jesus! Tværtimod. For en sund kristentro er i stand til at stå også i stormen og mørket.
Det kan i første omgang godt virke som en tilbagegang. For når man længes tilbage til sin barndoms tro, handler det hos mange lige så meget om, at man længes tilbage til sin barndoms enkle tryghed og enkle verdensbillede. Nu er livet blevet sværere og mere usikkert, og man ville ønske, at det kunne blive så enkelt igen.
Men det gør det ikke. Derfor har man i virkeligheden heller ikke så meget brug for at finde tilbage, men i stedet for at finde frem– finde frem til en ny, mere moden og mere holdbar tro på Jesus.
Denne vej er meget individuel. For vi er så forskelligt skruet sammen, og vi har så forskellige livshistorier. Og Gud møder os sådan, som vi er, og ikke sådan som alle de andre er! Men jeg vil nævne nogle punkter:
1. Uanset hvem og hvordan vi er, gælder det for os alle:
Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort. Joh 6:37
Det er det trygge og uforanderlige udgangspunkt. Man behøver slet ikke være af en særlig religiøs støbning eller leve på en bestemt måde eller tænke på en bestemt måde for at komme til Jesus i bøn. Det er muligt for hver eneste af os. Det er derfor, jeg – uden at kende dig – turde begynde med sætningen "Du kan helt sikkert begynde at tro igen!" For Jesu løfte står fuldstændig fast, uanset hvordan vi føler det, og hvordan vi har det.
Altså: I det øjeblik, du beder "Kom ind i mit liv igen, Jesus", så har du allerede taget dit første skridt!
Så er du allerede kommet til ham; du er faktisk allerede kommet helt i mål i dette første skridt. For du har hans løfte, at så viser han dig ikke bort. Så er du hans, og han er din.
Først derefter begynder den livslange vandring – ikke for at komme til tro, men for at holde denne tro i live, styrke den, gøre den holdbar og modstandsdygtig, så den også står i stormen og mørket.
2. På denne vandring er det så, du får brug for:
- det kristne fællesskab, hvor vi kan dele glæder og skuffelser med hinanden (og endda bære hinanden, når vi ikke kan mere), og hvor du også kan komme til at tjene og hjælpe andre.
- mad for troen: dåben (hvis du ikke er døbt, må du snakke med en menighed eller en præst om, hvordan du bliver det), nadveren (hvor du spiser Kristi nåde legemligt), forkyndelsen (hvor prædikanter og andre kristne giver vejledning fra deres egen indsigt og hjælp fra deres egen vandring). Og fordi vi er så forskellige, er der et utal af måder, hvorpå vi kan få denne mad for troen.
- vækst i troen: At tage det første skridt hen imod Kristus er som at blive gift. Så er man virkelig kommet i land; han har mig, og jeg har ham – men derefter må man lære hinanden at kende! Lige så ulykkeligt det kan gå, når nygifte tror, at nu er der ikke mere at arbejde med og kæmpe for, fordi nu er man jo blevet gift, lige så ulykkeligt kan det gå, når nykristne tror, at nu er der ikke mere at arbejde med og kæmpe for. Men vi har brug for at lære Jesus bedre at kende – og efterhånden som livet viser sig fra stadigt nye vinkler, også hele tiden lære Jesus at kende fra nye vinkler, så han kan være os nær i alle livets situationer.
Det største ved denne vandring er, at den sker med Jesus i hånden!
Når du er kommet til ham, så er han også kommet til dig; og det betyder, at han ikke bare står ved målstregen og venter på det ved livets afslutning. Han vandrer hver eneste dag sammen med dig, i en kærlighed til dig, der aldrig vakler.
